Tidsbestilling

Fra 11. april 2023 gælder:

 “Sammedagstider” = Læge- eller sygeplejerskevurdering i dag!

Med et ønske om at øge tilgængeligheden til klinikken og have nul dages ventetid til læge/sygeplejerskevurdering, vil vi i klinikken indføre “Sammedagstider” fra tirsdag efter påske d.11.4.23.  Det betyder, at man som patient som udgangspunkt kan forvente at få vurderet sit helbredsproblem samme dag, man kontakter klinikken – uanset om det handler om en akut, ny eller en “gammel” problemstilling.

Når du ønsker læge/sygeplejersketid, kan det foregå på én af følgende måder: 

1) Elektronisk tidsbestilling på klinikkens hjemmeside fra kl. 16.00 den foregående hverdag.

2) Telefonisk kontakt til klinikken kl. 08.00-10.00 samme dag man ønsker sin konsultation. Personalet vil da finde en tid i tidsrummet 9-15. Fredag dog kun til kl.13.00.
Ringer man efter kl. 10.00, kan vi ikke love at finde en sammedagstid, men akutte problemstillinger ser vi selvfølgelig samme dag.

Der kan enten vælges fremmødekonsultation eller video-konsultation.

HUSK i begge tilfælde præcist at beskrive hvilken problemstilling du vil tale med lægen/sygeplejersken om.

Brugen af video-konsultation sker udelukkende ved brug af appen ”Min læge”, som skal hentes på din smartphone.

Login skal ske aktivt på din app 5 minutter før aftalt tid.

Lægerne er fortsat tilgængelige pr. telefon til ganske korte beskeder, men hovedvægten vil efter regionens ønske ligge på fremmøde- og videokonsultationer.

Alternativet til sammedagstiderne er op til flere ugers ventetid på læge/sygeplejerskekonsultation.

I ferieperioder, hvor vi hjælper med at passe andre klinikkers patienter, pauseres sammedagssystemet, idet vi i disse perioder udelukkende vurderer nyopståede sygdomme og hastende helbredsmæssige problemstillinger.

Da skal alle med ønske om at blive set ringe til klinikken startende kl. 8.00 på hverdage.

Kan jeg slet ikke booke tider ude i fremtiden?:

Jo, det vil fortsat være muligt at booke tider ude i fremtiden hos lægen på fastlagte tider morgen og eftermiddag. Sygeplejerskerne vil fortsat have flere tider, der kan bookes ude i fremtiden.

Hvilke konsultationer kan ikke bookes som sammedagstider:

  • Svar på årskontrol: bookes sammen med sygeplejersken i forbindelse med forundersøgelsen/blodprøvetagning – der kan ofte også gives svar ved sygeplejersken.
  • Børneundersøgelser. Bookes pr. telefon.
  • Samtaleforløb. Bookes pr. telefon.
  • Attester – kommune, kørekort, forsikringer. Bookes pr. telefon.
  • Bookes pr. telefon.

“Sammedagstider” kræver at alle er “med på præmissen”. Hvis vi ikke holder os til konceptet, bliver hele systemet undermineret og ikke til nogens fordel.

Vi håber meget, at alle er med på ideen, da vi forventer, det bliver til alles bedste!

Mvh Centrumlægerne i Viborg